Høxbroe & Stik Op - Speakeasy – CD

Høxbroe & Stik Op - Speakeasy – CD

Regular price
Sold out
Sale price
125,00 kr
Tax included.

Beatpoet Claus Høxbroe og rapper Stik Op udkom med deres andet album ‘Speakeasy’ d. 25. marts,  en nøje udvalgt titel, der placerer udgivelsen solidt i spoken word-genren, men også sender hilsner til tidligere tiders eksklusive speakeasy-barer – der på flere måder minder om Høxbroe & Stik Op´s helt unikke herreunivers.

Hvor duoens anmelderoste debutalbum `Lobbyarbejde´ fra 2014 i høj grad tog form som en jazzet og tilbagelænet køretur gennem hovedstaden, går rejsen på den nye plade både tilbage i tiden, rundt i hele Danmark og helt ind i hjertet på de to ordkunstnere, hvis tekster denne gang kredser om liv og død, kærlighed, barndomsminder, fortrydelse og familieskæbner. Imellem de alvorstunge emner er der også blevet plads til enkelte tekster om byture og en tur på travbanen.

`Speakeasy´ har også givet Høxbroe & Stik Op mulighed for at arbejde sammen med nogle af de kunstnere, der inspirerer dem både tekstmæssigt og musikalsk. `Speakeasy´ er ligesom debutalbummet `Lobbyarbejde´ produceret af Høxbroe & Stik Op´s faste producer Hasse Møller, der blander  jazz, hiphop og pop i et ørehængende univers med fokus på teksterne.

01 Fuglen & Hjertet med Christina Liljeroth

02 Tager Livet Af

03 Land Og Folk

04 Forbryder med Michael Falch

05 Salonmusik  med Lennart Ginman

06 Kom Min Skat

07 Den Dag Røgen Lagde Sig

08 Til Biddet med Palle Vennekilde

09 Før Os

10 Der Er med Caspian

11 Amager-Øbro

Claus Høxbroe er beatpoet og forfatter, og siden debuten i 2006 har han udgivet 9 digtsamlinger og en række spoken word-albums i forskelle konstellationer. Høxbroe blev tildelt Dan Turèll-prisen i 2011 og har optrådt i både Danmark, Tyskland, England, Finland, Norge, Sverige og på Færøerne.

Stik Op (Jakob Haahr-Pedersen) er rapper i grupperne Sphaeren, Koldfront og Ashtiani Drops og har gennem sin karriere stået bag en lang række radiosingler, pladeudgivelser, koncerter og rapworkshops. Samarbejdet med Claus Høxbroe har bragt dem landet rundt siden 2010.